“Ledelse er øretævernes holdeplads: Endestation for problemer, som andre ikke har kunnet løse. Nogle problemer har imidlertid tendens til hele tiden at opstå igen og igen, bedst som man synes, at man lige har løst dem. Vi kunne kalde dem ”korkprop”-problemer, fordi de bliver ved med at komme op til overfladen, bedst som man tror, at de er gået til bunds. Den form for problemer kaldes i ledelsesforskningen for paradokser, som kendetegnes ved, at handlealternativer strider mod hinanden og er relateret på den måde, at et valg mellem dem kun er en midlertidig løsning, hvorefter spændingen vil dukke op igen. Paradoksets yderpoler er som yin og yang; de indeholder begge den anden og er gensidigt afhængige.” (Se hele artiklen)
Sådan beskriver Rikke Kristine Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet, paradoksets liv i ledelse.
På dette arrangement vil vi i samtale med Rikke undersøge, hvad paradokserne bringer med sig for lederen og for organisationen. Hvordan bliver paradokserne en del af arbejdslivet? Hvordan former paradokserne os? Hvilke muligheder bringer de måske med sig?
Rikke har i en årrække praktiseret, forsket i og undervist i ledelse og kommunikation. Rikkes forskning er praksisnær, og hun er oftest engageret i projekter, hvor dilemmaer og paradokser er flyttet ind i ledelse. Det gælder fx ledelse og kommunikation i globale virksomheder, hvor der skal koordineres og innoveres på tværs af store afstande i tid og rum. Det gælder i tværfagligt samarbejde, bæredygtig omstilling eller basale grundspændinger i ledelse mellem fx drift og udvikling, tillid og kontrol, udvikling og stabilitet.
Rikke er en meget afholdt gæst i netværk, virksomheder, organisationer og foreninger, fordi hun formår at kommunikere det komplekse let og at gøre det med en sjælden sans for humor og metaforer. Hun har forfattet en lang række bøger og artikler, som kan ses her.
Aftenens arrangement afsluttes med en protreptisk samtale om et emne, Rikke vælger på baggrund af deltagernes input.
Vi byder på drikkevarer og snacks og glæder os til at se så mange som muligt.
Dato
19. April 2023
Tid
17.00-19.00
Sted
Blegdamsvej 104D, 3. sal, 2100 København Ø
Pris
245,- (Ekskl. moms)
Gratis for CCC Community medlemmer
Tilmeld eventBliv medlem af CCC Community og få adgang til vores events og mange flere fordele
Som medlem får du:
20. Februar 2023
16:00 - 17:00
Kom og hør mere om Den Offentlige Lederuddannelse - Proceslederuddannelsen, der giver dig et solidt fundament til at stå myndigt og dialogisk kompetent i de processer, som du skal lede. Og Det personlige Lederskab og Forandrin - til dig, der har brug for at skærpe blikket på egen kompetenceudvikling og sætte dig selv i fokus som leder
01. Marts 2023
16:00 - 17:30
Vi afholder informationsmøde om vores Psykologisk Filosofisk Psykoterapeutuddannelse. Her er det muligt at blive klogere på, hvad uddannelsens formål er, samt hvem den henvender sig til. På mødet vil vi også beskrive uddannelsens opbygning og indhold.
02. Marts 2023
16:00 - 17:00
Kom og hør mere om Den Offentlige Lederuddannelse - Proceslederuddannelsen, der giver dig et solidt fundament til at stå myndigt og dialogisk kompetent i de processer, som du skal lede.
07. Marts 2023
16:00 - 17:00
Kom og hør mere om Den Offentlige Lederuddannelse - Det personlige lederskab og forandring. Vi anbefaler modulet ”Det Personlige Lederskab og Forandring” til dig, der har brug for at skærpe blikket på egen kompetenceudvikling og sætte dig selv i fokus som leder.