blog
19. januar 2023
Neurovidenskaben er blevet en stadig mere aktiv medskaber af viden om læreprocesser. Den underbygger det, som mange allerede har erfaret, nemlig at vi husker bedst ved at være aktive, mentalt såvel som fysisk. Det er med andre ord ikke kun karakteren af den hjerne, vi er født med, som har betydning for, hvor godt vi husker og lærer. Det betyder også noget, hvordan vi bruger den i situationer, hvor vi skal lære nyt. Derfor kan der være god grund til at lytte til neurovidenskabens pointer, når vi lærer.
Den neurovidenskabeligt baserede viden om, hvordan vi lærer bedre, kan bruges i alle læringssituationer. Den handler om, hvordan man som studerende kan tage mere aktiv del i sin egen læring og på en måde mere ansvar for den. Man kan sige, at denne viden om læreprocesser handler om at lære at lære. De følgende forslag tager afsæt i bogen Brug din superhjerne. Den indeholder teknikker til at lære, huske og studere bedre, som alle er baseret på neurovidenskabelig forskning.
Måske kan forslagene finde anvendelse hos dig, kære læser? Måske kender og bruger du allerede disse teknikker? Måske har du ligefrem forkastet dem? Under alle omstændigheder er her nogle enkelte forslag ud af mange flere.
Bogen Brug din superhjerne er skrevet af Olav Schewe, norsk forfatter om blandt andet studieteknik, sammen med den amerikanske professor Barbara Oakley. De forklarer i bogen, hvordan man nemt og hurtigt lagrer information i langtidshukommelsen, hvordan man bruger sin arbejdshukommelse optimalt, og hvordan man bedst udnytter hjernens netværk til at koncentrere sig og løse problemer.
Hvad angår hukommelse, så er dybdelæring et af de begreber, bogen introducerer. Det handler om at lagre viden (ord, betydninger og sammenhænge) i sin langtidshukommelse på en måde, så man faktisk kan forklare, opsummere, analysere og bruge denne viden, også i nye sammenhænge. Det er det, vi gerne vil, ifølge forfatterne. Vi vil gerne dybdelære, fordi vi dermed husker og forstår mere over længere tid og kan anvende vores viden i nye og uventede situationer, fx en ny situation på arbejdet. Og ikke nok med det. Dybdelæring ser sådan ud i hjernen, at der er skabt lange og tykke kæder af nerveforbindelser. Jo flere, jo længere og jo tykkere, des bedre. Disse kæder gør det nemmere at lære mere nyt. Så der er altså basis for en positiv spiral. Kæderne tykner, når man sover.
Brug din tænkning over, hvordan du tænker til fx at forklare dig selv eller en anden: hvad er det, jeg ikke forstår - og hvorfor?
Brug repetition ved at fortælle dig selv eller en anden, hvad du har lært. Du kan fx:
Mixing handler om at blande emner i sit arbejde med repetition. Det vil sige at arbejde med flere emner samtidig. Dette er også en meget anvendt disciplin i professionel idræt, hvor træningen blander teknikker. Mixing hjælper dig med at forstå det særegne ved et emne eller begreb, fordi du bliver mere opmærksom på forskellene mellem de forskellige områder, som du har i spil parallelt.
Fysisk aktivitet øger mængden af proteinet BDNF (brain derived neurothropic factor) i hjernen. Dette protein stimulerer flere “tæer”(spinae) på nervecellerne. Jo flere af disse en nervecelle har, jo nemmere har den ved at lave forbindelser til andre nerveceller. Ifølge forfatterne skal der ikke meget træning til for at opnå bedre hukommelse. De citerer et studie, som viste at 3x20 minutters intensiv træning på en uge forbedrede en gruppe studerendes hukommelse med hele 10%, mens et andet studie viste, at blot 20 minutters træning også gør en forskel (s. 49).
Sidder du en dag i en læringssituation og oplever, at du bliver passiv, mens en underviser (eller kollega) taler rigtig meget, så kunne du overveje at række hånden op og bruge nogle af grebene ovenfor som spørgsmål. På den måde, kan du selv være med til at skabe nye forbindelser i superhjernen igen.
Hvis du ikke allerede har oplevet det, så kommer du måske til det. Nemlig at læringsrummet på Copenhagen Coaching Center i overvejende grad understøtter aktiv læring. Studerende byder meget aktivt ind og opmuntres til det. Egne erfaringer bringes ind i refleksioner og overvejelser. Hvad siger vores oplevelser som ledere fx. til de teorier, vi arbejder med at forstå? Og vigtigst: hvordan kan vi få nye perspektiver på og handlemuligheder i vores arbejdsliv gennem de teorier, vi arbejder med? På Copenhagen Coaching Center understøtter vi blandt andet de tilgange til dybdelæring, som er nævnt ovenfor. Men vi er også nysgerrige på nye og andre tilgange og vil gerne modtage feedback (skriv endelig til os :))
Til videre refleksion – og som oplæg til at se en større mening med dette blogindlæg - kunne måske afsluttes med et protreptisk spørgsmål, nemlig: hvad er læringens formål?
Skriv dig op til vores nyhedsbrevet og bliv opdateret med vores seneste nyheder og artikler