På sporet af ro og nænsomhed

Interview med Henrik Giedekier, leder i Ungecentret Skanderborgvej i Århus Kommune og studerende på uddannelsen til Psykologisk Filosofisk Psykoterapeut hos Copenhagen Coaching Center.

Af Eva Lilja

Motivation til og behovet for mere nænsomhed

I en tid, hvor mange er i underskud af overskud, hvor stresskurven er stigende, og hvor antallet af mennesker der søger ansættelse indenfor omsorgsfagene er faldende, har Henrik Giedekier måske fået færten af noget, der er væsentligt for ham som leder og som menneske. Og måske er det relevant for alle der er optaget af at finde veje til øget trivsel og mere frugtbare dialoger?

Det at beskæftige sig med andres og egen udvikling er hverken nyt eller fremmed, når man som Henrik er uddannet socialpædagog og tilmed har mange års erfaring som leder. Men at tage skridtet ind i en uddannelse til Psykologisk Filosofisk Psykoterapeut, er vel alligevel ikke det mest almindelige, når man som leder ønsker flere værktøjer i kassen? Så hvad fik Henrik til at vælge netop dette?

En af årsagerne skal findes i den filosofiske samtaleform Protreptik, som Henrik har forelsket sig i. Protreptikken er kendetegnet af en undersøgende spørgeteknik, hvor samtalen tager udgangspunkt i et begreb, som protreptee (dvs. den der bliver protrepteret) er optaget af. Begrebet løftes i samtalen ud af sin konkrete kontekst og op til et almenmenneskeligt niveau, hvorfra samtalens parter kan betragte og undersøge det sammen. For mange mennesker opleves den protreptiske dialog som en nænsom og befriende samtale, der giver nye perspektiver på de ting, vi går og bøvler med.

”I ledelsesgruppen havde vi været i gang med et udviklingsforløb, og det var herigennem, at jeg stiftede bekendtskab med CCC og med Protreptikken. Den nænsomhed, der bor i protreptikken, kan jeg enormt godt lide. Både den man kan vende indad og den man kan vende udad i samværet med andre. Jeg kan se, at jeg kan bruge den i de samtaler, jeg har med medarbejderne, så det, at det både kunne være en faglig og en personlig rejse, var meget motiverende for mig”.

Hele den pædagogiske sektor har over en bred kam været præget af omstruktureringer og skiftende politiske dagsordener gennem mange år. Det betyder, at der ofte findes en form for ”forandringstræthed” og deraf følgende modvilje, når ledelsen varsler ændringer og nye tiltag. Samtidig er de pædagogiske medarbejdere vant til selv at anvende psykologisk indsigt og kommunikative færdigheder i deres samspil med de børn, unge og voksne, de er omgivet af i deres daglige praksis. Og måske derfor kræver dialogen med denne medarbejdergruppe en ekstra stor dialogisk kapacitet.

Hvad oplever Henrik, at uddannelsen tilfører ham som leder og som menneske?

Netop den dialogiske kapacitet, sammen med en større ro, er noget af det, Henrik oplever at uddannelsen indtil videre har tilført ham. ”Når en medarbejder kommer med noget der er svært, og hvor følelserne er i spil, kan jeg mærke, at jeg spørger på en anderledes måde. Uddannelsen har givet en langt større forståelse af, at der er en anden måde at være i verden på end min, og jeg kan mærke en anderledes ro i mit system. Så på trods af storme synes jeg egentlig, at jeg står ret godt i mine støvler”, fortæller Henrik.

Samtidig er der faldet en ekstra appelsin ned i Henriks turban i form af et genbesøg hos nogle af de psykologiske teorier heriblandt tilknytningsteori, systemisk teori og kognitiv teori. ”Herovre er der for eksempel medarbejdere, som er rigtig godt funderet i det kognitive, så det der med at kunne stille sig til rådighed i de dialoger, og bedre kunne byde kvalificeret ind i dem, er noget jeg ikke rigtig havde blik for, da jeg startede. Det ser jeg lidt som en ekstra appelsin i turbanen”.

På det mere personlige plan mærker Henrik, hvordan det at træde ud af den arbejdsmæssige kontekst og ind i det rum, som uddannelsen tilbyder, bringer nogle meget positive følelser op i ham. ” Jeg føler mig enormt privilegeret over at få lov at træde ind i det rum sammen med nogle andre. At der er den der - kærlighed er måske så meget sagt - men en enorm glæde i det rum. At kunne give betragtninger på de helt store og de helt små ting, gør at jeg føler mig enormt privilegeret og taknemmelig over at være til stede sammen med andre og over at blive mødt på den måde”.

Forandringer, tendenser og opbremsning

Går man ind på en jobside og scroller ned over stillingsopslagene, vil der være en del formuleringer, som går igen. Vi skal have ”evnen til at se muligheder frem for begrænsninger”, være ”forandringsparate”, kunne ”holde mange bolde i luften” og være ”robuste”. Udsagnene er måske halvtomme floskler, men de peger alligevel på nogle af de forventninger arbejdspladser har til deres medarbejdere og dermed på tendenser i vores tid. Kort sagt ønsker arbejdsgiverne, at deres medarbejdere kan klare et højt (forandrings-) tempo samtidig med at de skal kunne håndtere stort set en hvilken som helst opgave, uden at de af den grund føler sig pressede! Men når nu stresskurven stikker af, og der mangler arbejdskraft, kan man måske med rette spørge; hvad stiller vi op med overforbruget af de menneskelige ressourcer?

Parallelt med det høje tempo og de mange forventninger til kommende medarbejdere, findes en slags modtræk i nogle af de nye bevægelser indenfor ledelse. Begreber som Bæredygtig Ledelse, Embodied Leadership og Regenerativ Ledelse er bevægelser, som, lidt forenklet sagt, sigter mod at bedrive ledelse på en mere nænsom og skånsom måde. En måde hvorpå vi passer på os selv, hinanden og den verden, vi er en del af.

Det arbejde, Henrik har påbegyndt med uddannelsen til Psykologisk Filosofisk Psykoterapeut, er et arbejde, der tager tid. Det er hverken et kvikfix, som løser alle Henriks udfordringer ”overnight”, ligesom det heller ikke er løsningen på alle verdens problemer, men det værner om det nænsomme møde mellem mennesker.

Så måske kan vi på trods af tidens tendenser tillade en forsigtig optimisme, når vi lytter til Henriks erfaringer? I hvert fald hvis vi antager, at Henrik ikke er alene om at hente energi og ro, når han befinder sig i et glædesfyldt rum, hvor der er tid til at dvæle ved væsentlige livstemaer sammen med andre.

”Det, at have fået første års teorier med ovre fra jer og lagt det ind i systemet, giver jo en større bevidsthed om, at vi har nogle handlemønstre, der ikke nødvendigvis kan styres. Så prøv at acceptere dem og hjælp så den, der har mistet overblikket for en stund. Jeg kan mærke, hvordan det har nedsunket sig som sådan en ”det skal nok gå alt sammen - vi er på vej”. Så det er okay at stå her, hvor jeg står”, afslutter Henrik.

Læs mere om uddannelsen