Tilbage til Protreptik som behandlingsform og ledelsesdisciplin

Bidragsyder

Dagtilbudsleder Dagtilbud Vejgaard – Aalborg kommune

Niels Jørn Routhe

Dagtilbudsleder Dagtilbud Vejgaard – Aalborg kommune

Niels fungerer også som mentor for kommende ledere og erfarne ledere i Aalborg kommune samt lederaspiranter i Aalborg, Brønderslev og Rebild kommune. Niels har praktiseret ledelse i mere end 30 år. Uddannet Master i Business Coaching fra Copenhagen Coaching Center i 2014. Diplomuddannelse i Ledelse 2011, og Diplomuddannelse i Pædagogisk arbejde fra 1999. Oprindeligt uddannet Pædagog i 1980.

Niels Routhe tager i sit bidrag afsæt i ideen om, at vi som mennesker kun kan blive til (os selv) i samspil og i samtale med andre. Som leder kan det imidlertid være en stor udfordring at vælge, hvilke stemmer, man skal lytte til for at blive til i stand til at træffe de rette beslutninger. Der er nemlig mange forskellige rationaler at lytte til, en polyfoni af stemmer på grænsen til det kakofoniske, som kan medføre, at man som leder mister sin orienteringssans og rammes af moralsk stress. Her mener Niels Routhe, at protreptikken kan hjælpe såvel ledere som medarbejdere med at styrke dét, han kalder personens og sagens stemmer, som en modvægt til systemets og fagets stemmer, som ofte er dem, der lyder højest omkring lederen.

Gennem beskrivelsen af et konkret udviklingsprojekt om ’det gode møde’ som et trygt og samskabende rum i professionelle praksisser, viser Niels Routhe, hvordan protreptikkens seks forholdemåder, eventualerne, kan bruges aktivt til at stimulere myndiggørelsen og frigørelsen af mennesker i mødet med hinanden, og dermed også stimulere og inspirere personens og sagens stemme, der således gør os i stand til at stå stærkere og træffe de rigtige valg i situationen.

Modtag et eksklusivt uddrag af Angsten som det fælles tredje. Af Lars Worning fra vores kommende antologi Protreptik som behandlingsform og ledelsesdisciplin. Skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor

Antologien udkommer i efteråret 2021

Tilmeld