Tilbage til Protreptik som behandlingsform og ledelsesdisciplin
Bidragsyder
Centerchef, Ungecentret, Skanderborgvej, Aarhus Kommune
Morten er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet som leder de sidste 14 år. De sidste 6 år med ledelse af ledere. Morten er pt. i gang med at afslutte sin Master of Business Coaching ved Copenhagen Coaching Center.
Download gratis uddragMorten Randløv er centerchef for ungecentret i Aarhus kommune. I sit bidrag beskriver han, hvordan han benytter protreptikken som en måde at stimulere refleksionen over det væsentlige blandt lederne til gavn for det organisatoriske fællesskab.
Randløv mener, at protreptiske dialoger kan bidrage til øget ’væredygtighed’ i ledelse, fordi de protreptiske spørgsmål kalder lederne ind i ’det betydningsfulde rum’, hvor den personlige vilje, intention, konflikt og reaktion opstår fra. Ved en øget opmærksomhed hos lederne på det individuelt væsentlige øges også opmærksomheden på det fælles meningsfulde. Gennem et par udfoldede eksempler på protreptiske samtaler med ungecenterets ledere om eksempelvis faglighed og ledelse, viser Randløv, hvordan den protreptiske dialogform sætter gang i tankerne på nye og overraskende måder. I stedet for at fiksere og fastholde forståelsen, åbnes og udfordres idéen om det pågældende begreb.
En central pointe er her, at dialogen ikke slutter med den konkrete samtale, men at refleksionerne arbejder videre i deltagerne efterfølgende, og skaber fornyet opmærksomhed omkring begrebet i hverdagens ledelsespraksis. Randløv’s bidrag viser således, hvordan protreptikken kan bidrage til ledelse af ledere i en subtil og individuel form, hvor refleksioner over væsentlige forhold for den enkelte kan sprede sig som ringe i vandet og stimulere omsorg og opmærksomhed omkring det alment menneskelige og alment væsentlige i og for det organisatoriske fællesskab.
Modtag et eksklusivt uddrag af Angsten som det fælles tredje. Af Lars Worning fra vores kommende antologi Protreptik som behandlingsform og ledelsesdisciplin. Skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor
Antologien udkommer i efteråret 2021
Tilmeld