Terapisyn

Hvad vil det sige at filosofere i den psyko-terapeutiske praksis?

Lige siden at triaden; Sokrates, Platon og Aristoteles trådte frem (på baggrund af Pythagoras’ bestemmelse af ‘filosofi’) og fik tegnet grundplanet til den vestlige kulturs selvforståelse og tanke-former, er der specielt fire vægtige og dermed betydningsfulde faktorer, der er værd at fremhæve i forbindelse med en filosoferende psyko-terapeutisk praksis, nemlig 1) evnen til at skabe appetit, nysgerrighed og interesse, dvs livsmod, 2) evnen til at søge, finde og opnå betydning, dvs det væsentlige og betydningsfulde i et levet liv, 3) evnen til at skabe et dvælende rum af fred, dvs et refugium eller fristed 4) evnen til at stimulere til anderledeshed, dvs nyskabende og livsændrende forandring.

Således udgør sulten, væsentligheden, det hvilende ophold og den brydende impuls, 1) dels et grundlag og nogle søjler, hvorpå og hvorindenfor de psykologiske motiver kan registreres og arbejdes fri via en art filosofisk husholdning med den sjælelige økonomi, og, 2) dels som nogle hovedspor og temaer hvorigennem og hvoromkring psykiske mønstre, smertelige sår og skår samt uhensigtsmæssige kalkeringer kan identificeres og ophæves til mere almen-menneskelige og eksistentielle niveauer og forståelses-former.

Kort sagt handler den filosofisk disponerede psyko-terapeutiske praksis således gennemgående om, 1) at hjælpe sjælen til at vågne op igen (vække appetit og klarhed), 2) hjælpe sjælen til at finde essensen af sin væren og substansen af sit liv (opdage sin betydning og sit væsen), 3) at hjælpe sjælen til at finde fred og ro, og finde stunder af hvile sig i (opdage det kontemplative refugium), 4) at hjælpe sjælen med/til at finde vejen ud af hulen (opdage impulserne der får fluen til at flyve ud af flasken).