Karl Tomm besøger CCC

Karl Tomm besøger CCC

October 11, 2019 af  Morten Bertelsen

CCC Community afholder aftenarrangement med den verdensberømte, canadiske psykiater Karl Tomm d. 25. november kl. 17-21.

Karl Tomm er en særdeles erfaren og vis herre inden for samtaleterapi med et systemisk afsæt. Han har været en ledende skikkelse på sit felt, når det omhandler samtaler og forskellige tilgange til samtaler - samtaler om det væsentlige.

Karl har over 40 års erfaring med familieterapi. Han er fader til en kendt spørgeramme. Han har introduceret Michael White, Humberto Maturana m.fl. til resten af verden og arbejder med relationelle diagnoser. Kort sagt er han ’the man to go to’, hvis man vil vide noget om spørgsmål og interventioner i samtaler.

Vi er både ydmyge og beærede over, at Karl Tomm vil gæste CCC til en aften om ’interventive interviewing’ – altså den tilgang, hvor du intervenerer i kraft af dine spørgsmål. Foruden dette hovedtema vil der i løbet af aftenen være fokus på relationer, dvs. hvordan kan vi arbejde med relationer ud fra et systemisk perspektiv? Og hvad bidrager det perspektiv med til samtalen? Vi vil også tale om fremtidens samtaler - hvad skal de kunne, og hvad former de? Afslutningsvis vil vi tale om etikken i det at være nysgerrig på den anden med et systemisk og socialkonstruktionistisk afsæt.

Arrangementet afholdes på Blegdamsvej 104C, 2100 København Ø. fra kl. 17.00 til kl. 21.00.

Vi håber at se dig til denne særlige aften - vi glæder os selv meget.

Arrangementet er gratis for medlemmer af CCC Community og koster uden medlemskab 950.- kr. + moms. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til Morten Bertelsen, mb@copenhagencoaching.dk.

Der bliver rift om pladserne så vent ikke for længe med din tilmelding, hvis du vil være sikker på en plads.

Vi ses i netværket! CCC

← Læs flere historier
Privatlivspolitik |

 Powered by

 Prolike