Hvordan skaber man god digital kommunikation?

Hvordan skaber man god digital kommunikation?

September 02, 2019 af  Frederikke Winther

I øjeblikket og i resten af 2019 anvendes der mange ressourcer og tid i den danske folkeskole på at opsætte og igangtage det nye forældreintra Aula - det digitale interface, som skal binde skole og hjem sammen, og som senere også skal anvendes i dagtilbud landet over.

Aula skal være et velfungerende og sikkert rum for god og nem kommunikation mellem dagtilbud, skoler, forældre, forvaltninger og andre. Der har været skrevet meget om Aula, og selv det regeringsnedsatte stresspanel har været ude med forslag om at skrinlægge projektet, da det stresser forældrene. Dette er nok ikke en gangbar og klog løsning, men det viser, at der er noget på spil når der bliver talt om Aula på den måde.

Hensigten og formålet med Aula må være at skabe en digital samarbejdsplatform der understøtter børns læring og trivsel. Den eksisterende digitale platform har ikke været en ubetinget succes, og Maria Ørskov Akselvoll har i sin Ph.d.- afandling 1 netop bl.a. peget på, at den digitale kommunikation i folkeskolen skaber ulighed, altså akkurat det modsatte af hensigten. Det gode samarbejde, der understøtter læring og trivsel, består i høj grad af god kommunikation, tydelig forventningsafstemning, rolleaflaring, og at der er noget vi er fælles om.

Retningslinjer for god kommunikation

Udfordringen er, at der sjældent bliver brugt tid nok på at arbejde med, hvad god kommunikation er, og hvordan det kan understøtte børnenes læring og trivsel, jf. fg. 1 på næste side. Den gode brug af intrasystemet og den digitale kommunikation er mange steder ikke drøftet, afstemt og formuleret, og bruges ofte uhensigtsmæssigt som en form for Facebook, med de problemstillinger det kan medføre bl.a. i form af overinformation mv

Aula og digital kommunikation i det hele taget er vanskeligt. Det er det skrevne ord, der kan tolkes på og læses mellem linjerne. Det er modtageren der tolker og dermed bestemmer budskabet, og da afsender ikke ved hvor modtager er og hvornår modtager læser budskabet er det som at ”spille med blind makker”. Det skrevne sprog er heller ikke specielt tydeligt, da man ikke medtager toning, kropssprog, stemmeføring og meget andet. Desuden er Aula kendetegnet ved, at den skal kunne håndtere en kommunikation med mange forskellige intentioner: information, dialog, samarbejde, administration etc.

Drøftelsen og formuleringen af simple pædagogiske retningslinjer for samarbejdende kommunikation må være løsningen. Retningslinjer, der sikrer et fælles billede af god digital kommunikation, forventningsafstemning og tydelig kommunikation med færrest mulige fortolkningsmuligheder.

Vælg en inddragende proces

Vores bud er derfor, at der på de enkelte skoler/institutioner arbejdes med processer og strukturer for god kommunikation, som er forventningsafstemmende og tydeliggørende for kommunikationen. Hvad er det den digitale kommunikation kan og ikke mindst, hvad er det den ikke kan, og som derfor kalder på en analog kommunikation?

Det handler om, at skolens bestyrelse tager nogle beslutninger om og formulerer principper for, hvordan Aula skal anvendes kommunikativt. Principperne skal ikke kun handle om, hvordan interfacen skal se ud, men i højere grad om, hvordan der skal kommunikeres. Skolens principper skal sikre, at kommunikationen: Understøtter det enkelte barns oplevelse af samarbejde og sammenhæng, hvilket fører til højere trivsel

  • Styrker samarbejdet mellem skole og hjem

  • Bidrager med gensidigt nødvendigt og præcist informationsniveau

Medarbejdernes involvering i processen handler i høj grad om at arbejde med, hvordan de udmønter skolens principper for god kommunikation. Herunder hvilke narrativer, de er medskabere af, og om hvordan de arbejder og kommunikerer med forældrene om kommunikation.

Processuelt er det efterfølgende oplagt at bruge tid lokalt på et klasseforældremøde til at gøre skolens principper anvendelige i praksis. Aftale, hvordan vi gør hvad og hermed få lavet en tydelig forventningsafstemning i forhold til forældre/ skole-samarbejdet, og hvad god kommunikation er hos os i 3.b. Når det er sagt, tilbagestår der stadig nogle centrale spørgsmål: š

  • Hvor børnene er henne i alt dette? Springer vi børnene over i vores digitale kommunikationsiver?

  • Forsvinder ansvaret for læring og trivsel helt fra elevernes skuldre?

  • Hvad med kontaktbogen? Kan den noget som AULA ikke kan?

  • Er det i virkeligheden et udtryk for en pædagogisk ”curlingindstilling”, når forældre skal have alt at vide og inddrages i alt?Behovet for og værdien i det personlige møde?

Endelig vil det være helt centralt, at der laves klare målsætninger og planer for, hvordan man arbejder med området fremover og dermed hvordan man sikrer en løbende dialog og proces omkring en digital og analog kommunikation, der understøtter det enkelte barns læring og trivsel.

Hvorfor overhovedet arbejde med en proces om god digital kommunikation?

  • Store IT systemer historisk set er potentielt frustrationskabende

  • Digital kommunikation ifølge nyere forskning er potentielt ulighedsskabende

  • Det er afgørende at forholde sig til hvad Aula ikke kan og ikke skal

  • Det gode samarbejde gennem den gode kommunikation ikke kommer af sig selv

  • Fordi vi kan blive forelsket i systemets muligheder

Hvad får jeg ud af processen?

En enkel proces der sikrer at den digitale kommunikation bliver en succes gennem:

  • Et fælles blik på god kommunikation

  • Skabelsen af relevante rammer og principper for brugen af AULA

  • Fælles bevidsthed af hvornår og hvordan vi ikke skal bruge AULA

  • Et samarbejde, der involverer alle skolens interessenter

  • At der er klare rammer for og indhold i det fortsatte/kontinuerlige samarbejde om den gode kommunikation

← Læs flere historier
Privatlivspolitik |

 Powered by

 Prolike